Kurser, bøger og andre udgivelser

Bøger

KURS MOD OPTIMAL LÆRING

Fremtidens skole kalder på (r)evolution. Alt for få elever får nok ud af de mange timer et skoleliv byder på. Det må og kan gøres bedre!

Tag med os på rejsen med kurs mod optimal læring. Med ombord er 18 nationale og internationale eksperter, der inspirerer, guider og viser vej på rejsen mod fremtidens skole.

Hvis du er lærer, skoleleder, politisk engageret i skoleområdet, forældre i en skolebestyrelse eller på anden vis optaget af at gøre skolen endnu bedre, så er denne bog et opgør med den kurs, der er sat, og du vil her få indblik i visioner, barrierer og strategier, der muliggør optimal læring. Tag med på rejsen og lad dig inspirere, provokere og reflektere.

Endelig er den her. Den store håndbog om Positive Education, hvor en række af verdens bedste på området har bidraget til denne open access udgivelse. Læs med her helt gratis. Sammen med Mette Marie Ledertoug har jeg bidraget med kapitlet om "Engaging education".


"The approaches outlined in this volume will help expand the narrow focus on academic success to include psychological well-being for students and educators alike. It is a must-read for anyone interested in how positive outcomes such as life satisfaction, positive emotion, and meaning and purpose can be optimized in the educational settings". 
Judy Moskowitz, PhD MPH, Northwestern University Feinberg Shool of Medicine, USA, IPPA President

Min første bidrag til en bog udkom i 1997, med Signe Wenneberg som redaktør. Titlen "Kære far og mor" er en antologi, hvor voksne børn fortæller om at have skilte forældre. Det var helt særligt for mig at sætte ord på forholdet til mine forældre i min første offentlige udgivelse. Og selv om mine forældre samarbejdede på fineste vis, brænder mit hjerte fortsat for de mange børn og unge, der kommer i klemme mellem skilte forældre.

Der skulle gå ret mange år før min næste udgivelse "Klasseledelse i praksis", som sammen med Søs Rask Andresen voksede til seks titler i serien "Værktøjer til klasseledelse", udgivet hos Dansk Psykologisk Forlag. Vi havde mange flere i tankerne, men kastede os i stedet over at gøre noget ved mødekulturen i danske organisationer og virksomheder med vores bog "Brainboost", udgivet hos Content Publishing.


Undervejs blev det også til bogen, hvor jeg med tre andre forfattere går "Til kamp mod kedsomhed i skoler og ungdomsuddannelser" fra Dafolo. En bog, som vi senere udgav på engelsk med Strength Academy, og som også blev til et online kursus på engelsk. Jeg har desuden bidraget til et par antologier, blandt andet "Skolens fraværende børn" og "Elevperspektiver". Mette Marie Ledertoug og jeg har bidraget til "The handbook on positive education" med et kapitel om "Engaging education". Den udgivelse er skrevet sammen med de bedste internationale eksperter.

Begejstringen for at skrive og selve processen, som hver gang skærper min viden, mit fokus og min formidling, er en kæmpe fornøjelse. Og så elsker jeg at se bøgerne anvendt i praksis, når jeg observerer og giver feedback på møder og undervisning. Nu er vi klar med "Kurs mod optimal læring", som er blevet til i samarbejde med 18 nationale og internationale eksperter. En bog til inspiration for skolefolk, lærere, ledere, bestyrelser og politikere i håb om at råbe op om vigtige veje, visioner, strategier og barriere for Fremtidens skole. God fornøjelse. 

Online kurser

 "How to battle boredom" er et 6 ugers kursus på engelsk til lærere og undervisere over hele verden. Kurset giver positive psykologiske strategier til at reducere kedsomhed og øge engagement og trivsel  Jeg har udviklet kurset sammen med Mette Marie Ledertoug og Louise Tidmand.

"Klasseledelse" er online kursus målrettet EUD-området, og indgår som en del af Didaktika's univers under Gyldendal.

Jeg har udviklet kurset sammen med Søs Rask Andresen.

Lyd, podcast & radio

"Læremesters værktøjskasse"

Jeg har været med i flere episoder af podcast-serien, der skal få lærlinge til at blive i faget, ved at give lærermestrene viden, tips og tricks til støtte de unge godt gennem lærertiden. Med Karin Eckersberg ved roret deltager eksperter, virksomheder med gode erfaringer og bidrage fra de unge selv. Det hele er blevet til et kort og tilgængeligt format, hvor målet er at give redskaber, der kan gavne motivation og arbejdsglæde. 

Hvis du vil lytte med, kan du følge links ved det tema, du er optaget af:


"Hjernepauser", Træn trivslen

Hvis du vil høre mere om, hvordan du kan gøre brug af hjernepauser på din arbejdsplads, kan du lytte med her, hvor jeg er i samtale med Sanne Østergaard om hvad hjernepauser er, hvordan de kan bruges - og ja, der er også plads til at grine undervejs.


Podcasten er udgivet af UCL og udkommer 3. august. Du finder den der, hvor du lytter til podcast. Søg på "Træn trivslen", der er en podcast om at styrke trivslen. Her fokuseres på trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen, og der deles værdifulde indsigter og råd tl ledere og medarbejdere om at skabe attraktive arbejdspladser, bæredygtige arbejdsmiljøer og forebygge mentale helbredsudfordringer.

"Det langsomme menneske", Radio4 podcast 
De, der kender mig godt, fandt det morsomt, at jeg var inviteret i studiet til dette program. I skøn og tempofyldt samtale med Henrik Tingleff, der introducerer herunder, kan du lytte med på dette link.


"De er fantastiske til at få os til at føle os vigtige. Jo flere vi har af dem, jo tættere de ligger, og jo flere der deltager i dem - jo vigtigere er vi. De er skueplads for magtkampe. Kan jeg tale har jeg magt. Kan jeg tale mest har jeg mest magt. De er laboratorier for gruppedynamikker. Hvem sidder hvor? Hvem tager referatet? Hvem taler efter efter hvem? Og hvem giver hvem ret? De kan være fora for fornyelse og fremskridt. For tåbeligheder og tidstyveri. For banebrydende begivenheder. For bragende barnagtigt bla bla bla…… Møder! Vært Henrik Tingleff undersøger sammen med dagens gæster, hvad der kendetegner det gode og det dårlige møde. Hvordan skaber vi flere af de gode? Hvordan udnytter vi individers forskellige kompetencer i et møde? Og bliver det hele lidt bedre, hvis vi mødes langsomt? Medvirkende: Bastian Overgaard, rådgiver, foredragsholder og forfatter. Nanna Paarup, master i positiv psykologi, proces- og udviklingskonsulent samt forfatter."

"Fremtidens skole", Clubhouse

15 rum med en række temaer og gæster blev det til, da Thomas Berg Nielsen, Søs Rask Andresen og jeg satte os for at tale fremtidens skole. Kæmpe fornøjelse, vigtig debat og stærke indsigter blev det til, blandt andet i samtale med Louise Klinge, Svend Erik Smith, Josefine Jack Eiby, Karen Marie Madsen, Mikkel Frich og mange andre. Tak til alle deltagerne.

"Public Service", P1 og P4

Under corona indsamlede jeg nye opdagelser i en slags fælles hukommelse og var i den forbindelse i studiet hos Jesper Borup i Public Service både på P4 og senere i P1, hvor jeg var med i hele udsendelsen og fik lejlighed til at kommentere de forskellige indslag og erfaringer.

Derudover har jeg en lang liste af ting, der ikke må glemmes fremover og jeg lavede en undersøgelse for alle skoler i Sydslesvig for at samle op på de væsentlige læringspunkter fra perioden.

Artikler 

Tema-redaktør, nr. 110


Jeg stod for at samle og redigere en række spændende artikler om positiv psykologi i undervisningen.

Køb via forlaget her

Bæredygtigt team-udvikling, nr. 96


Sammen med Søs Rask Andresen udgav jeg en artikel om udvikling af teamet.

Køb via forlaget her

Dansk HR

- Grib energien på jeres møder (29/04/20)

- Stilhedens potentiale på møder (14/04/21)


Ledelse i morgen

- Hvad nu, hvis det slet ikke er så svært? (11/22)

- Ledelsens betydning for det gode og meningsfulde teamsamarbejde (10/19)

- Kedsomhed kvæler den gode læring (04/18)


Politiken

- Til kamp mod kedsomhed, skoleliv (06/03/19)


Offentlig ledelse

- Bedre samarbejde efter teamcoaching (08)


Skolestart

- Hjernepauser, få kroppen med

(08/22)

- Kom godt fra start (08/16)



Flensborg Avis

- Lærerne under lup 09/15


Livsbladet

- Hjernepauser. Aktiviteter, der booster læring (01/16)